Hyggelig campingplads i Stege

Tag på camping i centrum af Møn

Drømmer du om en hyggelig campingferie på Møn, der byder på unik natur og oplevelser i massevis for både de store og små, er Stege Camping et godt bud på en central campingplads. Her får du pulsen ned og humøret op på en mindre og personlig campingplads, der er et helt oplagt udgangspunkt for både afslapning og spændende oplevelser på Møn.


Stege Camping - et perfekt udgangspunkt

Når du camperer på Stege Camping, er du tæt på både natur, by og vand. Familiecampingpladsen ligger ved Steges volde og grønne områder, der byder på et rigt dyreliv, mens byens torv er beliggende blot få minutters gang fra campingpladsen. Og drømmer du om en afkølende dukkert i det turkisblå vand, ligger kysten kun 500 meter fra pladsen. Stege Camping er dermed et perfekt udgangspunkt, når du vil ud og se Møns øvrige attraktioner.

Faciliteter på pladsen

Vi har 25 camping- og teltpladser til rådighed og fire hytter til udlejning. På pladsen finder du et hyggeligt køkken, der har alt, hvad man skal bruge for at lave et godt måltid mad. Vi har derudover en stor opholdsstue, der inviterer til spil og leg. Der er naturligvis mulighed for bad på pladsen, og vi tilbyder også alle vores gæster gratis Wifi.


Hytter til udlejning

På Stege Camping har vi fire hytter til udlejning. Du kan vælge imellem en topersoners- og en sekspersoners hytte, og fælles for hytterne er, at de er funktionelt, minimalistisk og primitivt indrettet. Hytterne danner de perfekte rammer for gæster, som tager til øen for at komme ud og opleve i løbet af dagen.